Disse vilkår og betingelser – som fra tid til anden kan blive ændret – gælder for alle de tjenester vi yder, enten direkte eller indirekte gennem distributører, på internettet, på mobilt udstyr, per e-mail eller per telefon. Når du går ind på, klikker rundt på og benytter vores hjemmeside eller nogle af vores applikationer, uanset hvilken platform eller kanal (herefter omtalt som ”hjemmesiden”), og/eller når du gennemfører en reservation, så anerkender og vedkender du at have læst, forstået og godkendt de vilkår og regler, der står beskrevet nedenfor (herunder også erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger).
Disse sider og deres indhold og infrastruktur samt muligheden for at reservere hotel online, som tilbydes gennem disse sider og gennem hjemmesiden ("tjenesten") ejes, drives og udbydes af Booking.com B.V. ("Booking.com", "os", "vi" eller "vores") og stilles udelukkende til rådighed for personlig, ikke-kommerciel brug, og de er underlagt nedenstående vilkår og betingelser.
1. Omfanget af vores tjeneste
Gennem denne hjemmeside stiller vi (Booking.com B.V. og dets (distributions)samarbejdspartnere) en internetbaseret platform til rådighed, hvor hoteller (hvilket omfatter enhver form for midlertidig indkvartering) kan udbyde deres værelser til reservation og hvor hjemmesidens besøgende kan foretage sådanne reservationer. Ved at foretage en reservation gennem Booking.com indgår du et direkte (juridisk bindende) kontraktmæssigt forhold med det hotel du reserverer hos. Fra det øjeblik du har foretaget din reservation, optræder vi udelukkende som et mellemled mellem dig og hotellet og videregiver oplysninger om din reservation til det pågældende hotel og sender dig desuden en e-mail-bekræftelse på hotellets vegne.
Når vi tilbyder vores tjeneste, er de oplysninger vi formidler, baseret på de oplysninger hotellerne giver os. Derfor har hotellerne fået adgang til et ekstranet gennem hvilket de er fuldt ud ansvarlige for at opdatere alle deres priser, antal ledige værelser samt øvrig information, som findes på vores hjemmeside. Selvom vi anvender fornuft og omtanke når vi udfører vores tjeneste, kan vi ikke kontrollere om og garantere at samtlige oplysninger er nøjagtige, fyldestgørende eller korrekte. Vi kan heller ikke holdes ansvarlige for eventuelle fejl (herunder helt åbenbare fejl og trykfejl), afbrydelser (hvad enten disse skyldes midlertidige og/eller delvise tekniske sammenbrud), reparation, opdatering eller vedligeholdelse af vores hjemmeside eller andet samt unøjagtig, misvisende eller forkert information eller tilbageholdelse af information. Alle hoteller holdes til enhver tid ansvarlige for at den (beskrivende) information, der findes angivet på vores hjemmeside (herunder priser og antal ledige værelser) er nøjagtig, fyldestgørende og korrekt. Vores hjemmeside udgør ikke og bør ikke anses som en anbefaling eller bekræftelse af kvaliteten, serviceniveauet eller rangeringen af et givet hotel.
Vores tjeneste er udelukkende til privat, ikke-kommerciel brug. Det er derfor ikke tilladt at videresælge, oprette links til, anvende, kopiere, overvåge (f.eks. via spider, scrape), fremvise, downloade eller reproducere indhold eller oplysninger, software, produkter eller tjenester, som findes tilgængelige på vores hjemmeside i forbindelse med nogen som helst form for kommercielle eller konkurrencemæssige aktiviteter eller formål.
2. Priser og prisgaranti
Priserne på vores hjemmeside er yderst konkurrencedygtige. Alle priser på Booking.com’s hjemmeside angives per værelse for hele opholdet og er inklusive moms og andre skatter (dog omfattet af eventuelle ændringer i sådanne skatter), med mindre andet angives på hjemmesiden eller i e-mail-bekræftelsen.
Sommetider forefindes der billigere priser på vores hjemmeside for et specifikt ophold på et hotel. Disse priser, som fastsættes af selve hotellet, kan imidlertid bero på særlige restriktioner og vilkår, f.eks. med hensyn til afbestilling og tilbagebetaling. Undersøg derfor venligst værelses- og prisoplysningerne grundigt for eventuelle vilkår, inden du foretager din reservation.
Når en pris er overstreget, betyder dette at vi har sammenlignet den angivne pris med den næsthøjeste pris, der skal betales af en anden kunde, der har reserveret det samme eller et tilsvarende værelse indenfor et tidsrum på 45 dage forud for og 45 dage efter dit (påtænkte) ophold. Dette indebærer at du får samme værelse til en lavere pris i forhold til andre kunder, som også har reserveret dette værelse.
Vi synes at du skal betale den lavest mulige pris for dit hotelophold. Så hvis du skulle finde det samme værelse med samme reservationsvilkår på internettet, men til en lavere pris, efter du har foretaget en reservation hos os, så godtgør vi differencen mellem vores pris og den laveste pris i henhold til vilkårene og betingelserne for vores Prisgaranti.
Valutaomregneren skal kun ses som vejledende og er ikke at betragte som en pålidelig, præcis og opdateret kilde. De faktiske kurser kan variere.
3. Beskyttelse af personlige oplysninger
Booking.com følger høje etiske standarder og respekterer din personlige integritet. Med undtagelse af udlevering af oplysninger der er påkrævet ved lov i en given jurisdiktion samt udlevering af dit navn, din e-mailadresse og dine kreditkortoplysninger, således at din reservation på det hotel du har valgt kan gennemføres, udleverer vi ikke dine personlige oplysninger til en tredje part uden dit samtykke. Vi forbeholder os imidlertid retten til at videregive dine personlige oplysninger til vores søsterselskaber eller -koncerner (såvel i som uden for Den Europæiske Union), herunder også vores egne og vores søsterselskabers eller -koncerners ansatte samt vores betroede sælgere og repræsentanter, som med vores tilladelse gives adgang til disse oplysninger for at kunne udføre vores tjenester (heriblandt kundeservice og intern granskning (af regnskab/overholdelse af tidsfrister)) til gavn for dig. Tag venligst et kig på vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for at få yderligere information herom.
4. Uden beregning
Vores ydelser er gebyrfrie. Til forskel fra mange andre virksomheder opkræver vi ikke betaling for vores service, og vi tilføjer heller ikke ekstra (reservations)gebyrer til værelsesprisen. Vi debiterer ikke dit kreditkort, eftersom du betaler direkte til hotellet for dit ophold.
5. Kreditkort
Hotellerne behøver dine kreditkortoplysninger for at kunne garantere din reservation. Dette indebærer at vi videresender dine kreditkortoplysninger direkte til det hotel hvor reservationen er foretaget, og at vi eventuelt også verificerer (forhåndsgodkender) dit kreditkort. For at sikre og kryptere dine kreditkortoplysninger når de overføres til os, benytter vi os af ”Secure Socket Layer” teknologi (SSL).
Ved særlige priser og specialtilbud bedes du være opmærksom på at dit kreditkort kan blive forhåndsgodkendt eller debiteret (nogle gange uden mulighed for at få pengene refunderet) når reservationen gennemføres og bekræftes. Gennemlæs derfor venligst værelsesoplysningerne grundigt for at få kendskab til sådanne særlige vilkår inden du foretager din reservation.
I tilfælde af kortbedrageri eller en tredje parts uautoriserede brug af dit kreditkort bærer de fleste banker og kreditkortselskaber risikoen og dækker alle udgifter, der måtte fremkomme af et sådant bedrageri eller misbrug. I nogle tilfælde kan der være en selvrisiko, oftest på EUR 50 eller modsvarende i din lokale valuta. Skulle din bank eller dit kreditkortselskab fratrække denne selvrisiko på grund af uautoriserede transaktioner som et resultat af din reservation på vores hjemmeside, betaler vi selvrisikoen op til en samlet sum på EUR 50, eller modsvarende i lokal valuta. For at få denne godtgørelse bedes du anmelde bedrageriet til kreditkortudstederen (i henhold til udstederens regler og procedurer for anmeldelse) og omgående kontakte os per e-mail. (customer.service@booking.com). Skriv venligst “credit card fraud” i emnefeltet på din e-mail og fremsend bevis for at selvrisikoen debiteres din konto (f.eks. en henvisning til din kreditkortudsteders regler og vilkår). Denne erstatning gælder kun kreditkortreservationer der er foretaget på Booking.com's sikre server, og kun hvis den uautoriserede brug af dit kreditkort skyldes vores forsømmelse eller uagtsomhed og ikke som følge af din egen fejl i forbindelse med brugen af den sikre server.
6. Afbestilling
Sommetider forefindes der billigere priser på vores hjemmeside for et specifikt ophold på et hotel. Disse priser, som fastsættes af selve hotellet, kan imidlertid bero på særlige restriktioner og vilkår, f.eks. med hensyn til afbestilling og tilbagebetaling. Gennemlæs derfor venligst værelsesoplysningerne grundigt for at få kendskab til sådanne særlige vilkår inden du foretager din reservation.
Hvis du ønsker at genlæse, justere eller afbestille din reservation, så henviser vi til din e-mail-bekræftelse og beder dig følge instruktionerne deri. Bemærk venligst at du kan blive afkrævet et gebyr for din afbestilling i henhold til hotellets regler for afbestilling og udeblivelse. Vi anbefaler at du gennemlæser hotellets regler for afbestilling og udeblivelse grundigt inden du foretager din reservation.
7. Yderligere korrespondance
Når du gennemfører en reservation, samtykker du til at (i) modtage en e-mail, som vi muligvis sender dig kort inden din ankomstdato og som indeholder oplysninger om dit rejsemål samt informationer og tilbud (herunder tilbud fra tredjepart i det omfang du aktivt har valgt at modtage denne type af information), som er relevante for din reservation og dit rejsemål. Derudover indvilliger du også i, at vi (ii) sender dig en e-mail umiddelbart efter dit ophold, hvori du inviteres til at udfylde vores gæsteanmeldelsesformular. Udover e-mailen, der bekræfter din reservation, relevante ændringer i din reservation eller aflysning af din reservation, inklusive påmindelser via e-mail i tilfælde hvor du ikke har færdiggjort en reservation, kommunikation indledt af os eller hotellet angående din reservation, invitationer til at udfylde og færdiggøre gæsteanmeldelser samt de e-mails, som du har tilvalgt at modtage, sender vi dig ikke yderligere, opfordrede eller uopfordrede beskeder, e-mails eller korrespondance, med mindre du specifikt indvilliger i andet.
8. Klassificering og gæsteanmeldelser
Standardindstillingen for rangering af hoteller er 'Booking.com anbefaler' (eller lignende formuleringer) – det er standardrangeringen. Vi gør det dessuden muligt for dig at sortere søgeresultater på andre måder. Vær venligst opmærksom på at standardrangeringen er baseret på et fuldt ud automatiseret rangeringssystem (algoritme), der bygger på forskellige kriterier. Et af kriterierne går på hvor populært overnatningsstedet er blandt gæsterne, der måles på karakterene givet i gæsteanmeldelserne (hvilket vi tilbyder som Gæsteanmeldelses-rangering). Du kan også sortere søgeresultaterne udfra andre hvordan overnatningsstedet har behandlet kundeservice-sager (såsom antal og typer af klager fra gæster samt reservations-relaterede oplysninger (antal reservationer, afbestillinger og overbookinger, konverteringsrate, værelsespriser og tilgængelighed). Derudover beregner algoritmen hvor ofte overnatningsstedet betaler provision til tiden, og hvor høj provisionsprocenten er. Disse er blot to ud af mange (dog ikke de vigtigste) faktorer, som standardrangeringen beregnes ud fra
Den udfyldte gæsteanmeldelse kan eventuelt blive (a) lagt ud på det pågældende hotels egen side på vores hjemmeside udelukkende med dét formål at informere (fremtidige) kunder om dine synspunkter omkring hotellets service(-niveau) og kvalitet, samt (b) helt eller delvis brugt eller placeret af Booking.com efter eget skøn og forgodtbefindende (eksempelvis i markedsføringsøjemed eller med henblik på at videreudvikle vores service) på vores hjemmeside eller i de sociale medier, nyhedsbreve, særtilbud, applikationer (apper) eller andre kanaler eller platforme, som ejes, drives, anvendes eller kontrolleres af Booking.com. Vi forbeholder os retten til efter eget skøn og forgodtbefindende at finjustere, afvise eller fjerne anmeldelser. Blanketten for gæsteanmeldelsen er at betragte som en spørgeundersøgelse og omfatter ikke nogen (yderligere kommercielle) tilbud, opfordringer eller tilskyndelser.
9. Ansvarsfraskrivelse
Som følge af begrænsninger i disse vilkår og betingelser og i den udstrækning som loven tillader kan vi kun holdes ansvarlige for direkte skader, der er indtruffet, betalt af eller pådraget dig som følge af vores forsømmelse af de forpligtelser der indgår i vores service op til en samlet sum af de samlede udgifter for din reservation, sådan som det fremgår af e-mail-bekræftelsen, uanset om det drejer sig om én hændelse eller en række af indbyrdes forbundne hændelser.
I den udstrækning som loven tillader kan dog hverken vi eller nogle af vores funktionærer, bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere, repræsentanter, underleverandører, søsterselskaber, distributører, (distributørs)samarbejdspartnere, licenshavere, handelsagenter eller andre der måtte være involverede i at oprette, sponsorere, markedsføre eller på anden måde promovere eller foranstalte hjemmesiden og dens indhold holdes ansvarlige for (i) eventuelle skadeserstatninger, særlige, indirekte eller betingede tab eller skader, tab af produktion, tab af profit, tab af indtægter, tab af kontrakt, tab af eller skader på kundekreds og rygte, tab af fordring, (ii) ukorrekte oplysninger i forhold til den (beskrivende) information om hotellet (herunder priser, ledige værelser og rangering), der findes tilgængelig på vores hjemmeside, (iii) den ydede service eller hotellets udbudte produkter, (iv) nogen (direkte, indirekte, betingede eller strafferetslige) skader, tab eller omkostninger, der påføres eller afregnes af dig i overensstemmelse eller forbindelse med brugen af, manglende adgang til eller forsinkelse på hjemmesiden, eller (v) for (person)skade, dødsfald, ejendomsbeskadigelse eller andre (direkte, indirekte, betingede eller strafferetslige) skader, tab eller omkostninger, der påføres eller afregnes af dig, uanset om det skyldes (lovlige) handlinger, fejl, brud, (grov) uagtsomhed, bevidste forsømmelser, udeladelse, manglende opfyldelse af forpligtigelser, urigtig fremstilling, retsbrud eller ansvar (helt eller delvist), som kan tilskrives hotellet (dets ansatte, direktører, embedsmænd, salgsagenter, repræsentanter eller søsterselskaber), herunder også (delvise) annulleringer, overbelægning, strejke, force majeure eller noget andet der ligger uden for vores kontrol.
10. Diverse
Medmindre andet angives, ejes alt software der er nødvendigt for at benytte vores tjenester eller som stilles til rådighed gennem vores hjemmeside samt de intellektuelle ophavsrettigheder (herunder copyright) til indholdet, informationen og materialet på vores hjemmeside af Booking.com B.V. eller af vores leverandører eller udbydere.
I den udstrækning som loven tillader er disse vilkår og betingelser samt brugen af vores tjenester er underlagt og fortolkes i overensstemmelse med nederlandsk lov, og enhver disput, der måtte opstå på baggrund af disse almene vilkår og betingelser og af vores tjenester, kan udelukkende forelægges en behørig domstol i Amsterdam i Nederlandene.
Den engelsksprogede originalversion af disse vilkår og betingelser kan eventuelt være oversat til andre sprog. De oversatte versioner er dog udelukkende ment som en hjælpegestus og som en funktionel oversættelse, og du kan ikke påberåbe dig nogen rettigheder ud fra de oversatte versioner. I tilfælde af en tvist over indholdet eller fortolkningen af disse vilkår og betingelser eller ved uoverensstemmelse mellem den engelsksprogede version af disse vilkår og betingelser og en version på et andet sprog, er det den engelsksprogede version der er gældende, afgørende og udslagsgivende i den udstrækning som loven tillader. Den engelsksprogede version kan læses på vores hjemmeside (ved at klikke på engelsk som sprog) eller vil blive fremsendt til dig efter skriftlig anmodning.
Skulle nogen bestemmelse blandt disse vilkår og betingelser være eller blive ugyldig, umulig at håndhæve eller ikke-bindende, forbliver du bundet af alle de øvrige bestemmelser. I et sådant tilfælde skal sådanne ugyldige bestemmelser dog alligevel håndhæves i så vid udstrækning som loven tillader det, og du skal som et minimum være villig til at godtage en bestemmelse med lignende effekt som den ugyldige eller ikke-bindende bestemmelse, eller en bestemmelse der ikke (længere) kan håndhæves, alt afhængigt af disse vilkår og betingelsers indhold og formål.
11. Mere om Booking.com
Alle vores tjenester udbydes af Booking.com B.V., som er et privat aktieselskab i henhold til nederlandsk lov, og har hovedsæde på Herengracht 597, 1017 CE Amsterdam, Nederlandene, og er registreret i Amsterdams handelskammer med handelsregistreringsnummer 31047344. Vores moms-registreringsnummer er NL805734958B01.
Booking.com har hovedsæde i Amsterdam i Nederlandene og har datterselskaber over hele verden. Disse datterselskaber har en internt støttende rolle for Booking.com. Disse datterselskaber har imidlertid ingen beføjelser eller bemyndigelse til at udbyde tjenester, at repræsentere Booking.com eller at indgå kontraktmæssige aftaler i Booking.com’s navn eller på dets vegne.